Du kender sikkert typerne, der altid siger, at du ikke skal se dig tilbage. Fortiden er jo sket, og den kan ikke ændres, uanset hvor meget vi kan ønske, at det kunne lade sig gøre. Jeg er enig i, at man ikke skal se sig tilbage med et ønske om at ændre noget, der er sket. Dog er jeg også af den overbevisning, at vi skal se os tilbage nogle gange. Vi skal se tilbage på fortiden, for at kunne forstå os selv bedre og for at give os selv credit for de ting, vi har udrettet. Det er vigtigt. Som i VIRKELIG vigtigt. Det handler om at connecte dots, og se det store billede, samt hylde ens sejre – Jeg ved ikke med jer, men det kunne jeg godt selv blive bedre til at gøre. Altså, hylde mine egne sejre.

Jeg har netop tjekket den Facebook-funktion, der lader mig vide, hvad jeg har delt på min Facebook i gennem årene på netop denne dag. Dagens reminder gav mig et smil på læben, samt en følelse af, at der er sket så meget i mit liv i gennem de sidste 3 år.

Når jeg ser tilbage på, hvad jeg har udrettet på 3 år, så er jeg ekstremt stolt af mig selv.
Jeg har udgivet en single, spillet koncerter, arbejdet hos både VEGA, RE:A:CH og ChriChri med kommunikation og sociale medier, fået min bachelor i International Virksomhedskommunikation, taget en uddannelse i sociale medier hos Thomas Bigum, været på RecreateYou-forløbet, købt min lejlighed, solgt min lejlighed igen, mødt inspirerende personligheder – og det er jo bare toppen af lagkagen. Så er der også alle de andre ting, der også er sket ind i mellem dette.

Det lyder jo mægtigt flot det hele, kan jeg godt se, når jeg læser det her sort på hvidt. Men jeg skal også være ærlig og indrømme, at jeg ikke har været glad hele vejen i gennem – langt fra, faktisk. Jobsene har fx. kostet timer med mine venner og familie. Jeg nåede mine mål, men lærte også undervejs i processen, at mig og musikbranchen ikke skulle være en livslandaffære. Jeg elsker musik, men branchen passer slet ikke til den person, som jeg i dag.

Men hold da magle, hvor har der været fuld fart på i The Life of Debs. Det jeg kan se nu, når jeg kigger tilbage, er, hvor god jeg er til at planlægge ud i fremtiden. Jeg er så fandens god til at sætte mål og virkelig bare knokle derudaf. Til gengæld glemmer jeg at hylde mig selv i nuet, når jeg så endelig opnår mine mål, hvilket på ingen måde er kærligt over for mig selv. Det er godt at planlægge, jovist, men ikke godt, hvis man evigt og altid planlægger sig frem, og aldrig er i nuet, når ens drømme så sker lige foran snuden på en.

At få denne her indsigt om, hvor langt jeg kan drive ting, hvis jeg er fokuseret, er en kæmpe gave – som jeg vil bruge mere kærligt og gennemtænkt i fremtiden. Specielt nu, hvor jeg står over for så stor en livsomvæltning med at flytte landsdel. At se tilbage på de ting, jeg har udrettet, får mig til at indse, at jeg kan udrette lige præcis dét, som jeg vil, hvis jeg tør, hvis jeg satser og hvis jeg sætter mig delmål hen imod det store mål. OG (den vigtigste) hvis jeg er god ved mig selv og lytter til min mavefornemmelse.

Jeg er så taknemmelig for alle de chancer, jeg har fået her i København. Nu glæder jeg mig til at finde ud af, hvad Jylland kaster min vej, når jeg flytter. Jeg har drømme nok – som jeg glæder mig til at jagte – men lige nu skal jeg lige fokusere på at “lande” efter den her flytning.

Hvad med jer? Husker I at se tilbage og fejre de ting, I har opnået? Husker I at klappe jer selv på skulderen? – Ellers sender jeg lige et skulderklap og en masse god karma jeres vej. Hyld dig selv – du har fortjent det <3

Jeg er en stor fan af at dyrke taknemmelighed på daglig basis, da jeg er overbevist om, at “where energy goes, energy flows”, så det du fokuserer på, det vokser sig større.

Engang var jeg altid i minus, fordi jeg altid fokuserede på de ting, som jeg ikke havde. Jeg synes aldrig, at jeg havde det rigtige tøj, den rigtige kropsform, den rigtig indretning, lige så vel, som mennesker tit skuffede mig, fordi jeg hele tiden forventede, at de kunne opfylde det tomrum, jeg følte indeni. Derfor var jeg aldrig rigtig tilfreds med mit liv, fordi jeg hele tiden kun så de ting, som jeg syntes, at jeg manglede, og derfor endte jeg tit i et nulpunkt, hvor livet føltes opad bakke.

Jeg har dog lært med tiden, at alting i mit liv er helt præcist, som det skal være. At jeg slet ikke mangler noget, og at jeg er pisse, hamrende heldig med de ting, som jeg har.
Min mor siger altid: “Der sidder altid en eller flere derude, der ville ønske, at de havde dit liv“, netop fordi vi altid spejler os i andre og sammenligner. Vi er så super gode til at rose andre og sætte pris på deres liv for dem, frem for at bruge den dejlige energi, vi sender deres vej, på vores eget liv. Tænk lige, hvor meget man kan udrette, når man retter den gode energi imod sig selv istedet for, at man sender den over til andre. Jeg kan røbe, at ens livskvalitet vokser i sådan en grad, når man dyrker de gode ting i ens liv, at cellerne i kroppen nærmest jubler og danser.

Jeg er selv, med tiden, blevet bedre til ikke at sammenligne mig med andre. Jeg er på ingen måde hellig, så selvfølgelig hænder det, at jeg gør det, men det sker mere sjældent, nu hvor jeg er bevidst om, hvor meget en nedadgående spiral det bliver, når jeg gør det. Hver gang vi sætter andre op på et pedestal og sammenligner, så mister vi noget magi hos os selv, fordi vi danner en følelse af ikke at være nok – og det er løgn, for vi er nok. DU ER NOK! Jeg læste engang et citat, der sagde, at man aldrig skulle sammenligne begyndelsen af sin egen historie, med en andens midte – og det er også min erfaring, i mit snart 26 år lange liv.

Bliv i din egen historie, og arbejd på at fortælle den smukkeste historie om dig selv, som du er glad for og stolt over. En historie, der kan give dig sommerfugle i maven, og hvor du får livskvalitet, et energikick og optur over, at være til. Og så kig dig lige om. Er alting ikke helt præcist, som det skal være? Er der egentlig ikke bare skønt at leve, og hvor heldig er du ikke lige med, at du trækker vejret. Dyrk det lige. Din krop trækker vejret for dig hele tiden, uden du tænker over det. Det er sgu da en gave i sig selv, når man tænker over det.

Det gode liv er slet ikke så “out of reach”, som mange tror. Det udspiller sig faktisk lige for øjnene af dig, hvis du åbner øjnene og ser det.
God onsdag derude fra mig. <3

De sidste par dage har min krop føltes tung, på den der rigtig ukærlige måde, hvor jeg godt ved, at jeg har været lidt for god til at springe over, hvor gærdet er lavest, hvad angår min kost. Min mave har været udspilet som en badebold, og mit humør har de sidste par dage været meget påvirket af, at jeg ikke føler den lethed, som jeg ellers plejer at føle i min krop.

Derfor har jeg dedikeret denne her uge til en kærlighedsuge for min booty. Jeg skal være god ved kroppen, spise nærende kost, gå ture i solskinsvejret og komme helt ned i kroppen, sådan jeg kan mærke mig selv.

Jeg må desuden ikke indtage laktose-produkter, sukker og hvede, for at opnå en komplet detox, så kroppen kan blive renset helt ud. Jeg ved ikke hvorfor, men når vejret er så blændende godt, som det har været i Danmark de sidste par dage, så bliver jeg lidt ekstra doven. For mit vedkommende ender det derfor med, at jeg spiser lidt for usundt og får dyrket lidt for lidt motion, og når jeg så i forvejen har en meget sart mave, så resulterer dette med oppustlighed, hvilket leder til uro i kroppen, hvilket derfor leder til dårligt humør, fordi ubalancen fylder.

Skuden er dog let at vende, for jeg ved, at lige så snart jeg udelukker fx. så simpel en ting som hvede fra min kost, så mærker jeg lynhurtigt en forskel, og finder harmonien igen. Jeg tilgiver også altid mig selv for, at jeg falder i med en ukærlig livsstil, fordi jeg også må erkende, at jeg som menneske også har brug for at synde ift. mad i perioder – nobody’s perfect!

Jeg har brug for de her “kost-pauser”, hvor jeg skejer ud, og spiser lige præcis, hvad jeg har lyst til. Dog er jeg også opmærksom på at få rettet op på unoderne igen, da jeg ved af erfaring, at en tung følelse i kroppen også lynhurtigt kan påvirke sindet på en rigtig negativ måde, og så har man altså lige pludseligt gang i en nedadgående spiral, hvilket på ingen måde er hensigten eller kærligt for en selv. Det er jo dét smukke ved kroppen: Det hele hænger sammen, så hvis du har støj på første etage, påvirker det din krop, samt hvis du ikke er i balance med din krop, så knager det oppe i hjernen. Det er ret fedt, at det egentlig er så simpelt.

Jeg vil jo allerhelst gerne vise min krop en masse kærlighed, sådan mit humør kan være i top, mit overskud strålende og mit energiniveau højt – og dette er ekstremt vigtigt for, at jeg kan være den bedste version af mig selv, hvilket altid er mit mål. Livet er for kort til at behandle sig selv ukærligt. Desuden, så er det helt vildt fedt, når jeg pludselig udfordres ved, at jeg skal tænke i nye baner ift. mad, fordi jeg ikke kan køre sin madlavning på auto-pilot, som jeg plejer. Jeg skal derfor være kreativ og undersøge nye opskrifter, og det er faktisk det rene guf, ift. at træde uden for min comfort zone – for mere skal der faktisk ikke til.

God tirsdag til jer alle derude <3

Jeg er den generation, der sad med hoved klistret til skærmen, da jeg var lille, imens MTV kørte på fuld smadder. Jeg elskede musikvideoerne og så elskede jeg programmet “MTV Cribs”. Jeg havde den her ide om, at det program skulle jeg altså være med i engang, når jeg fik min luksusvilla i USA med pool, stor have og hjemmebiograf – kort sagt, så manglede drømmene ikke, og jeg kunne sagtens se for mig selv, at jeg stod der i døråbningen og råbte “WELCOME TO MY CRIB” ind i hovedet på kameramanden.

Dog endte jeg ikke i en luksusvilla i USA, men er i stedet endt i en lejlighed på 56 kvm på Nørrebro. Jeg har badekar, walk in closet og altan – så jeg klager virkelig ikke, trods Debbie på 6 år nok ikke havde været helt tilfreds. Heldigvis er Debbie på 25 år meget tilfreds.

Jeg er flyttet 25 gange i mit liv. Det er ret mange gange, når man tænker over, at jeg fylder 26 år til juli. Derfor har det været vigtigt for mig at skabe en stemning i min lejlighed, som jeg altid elsker at komme hjem til, og hvor tingene ikke er efterladt til tilfældighederne, men hvor der er en tanke bag indretningen.

Såååeh: Welcome to my crib!

Når man træder ind i min lille lejlighed, mødes man af spejle og to billeder. At blande flere forskellige former for spejle på væggen, var en ide, som jeg fik via Pinterest.

De grønne billeder, som man også kan skimte på væggen, betyder ret meget for mig, da jeg har fået disse af min moster. Hun har selv malet dem, og derfor har billederne afsindsigt meget affationsværdi for mig, og har derfor fulgt mig de sidste 5 år. Intet hjem uden dem!

Jeg blev helt vild med Bjørn Wiinblads univers, efter jeg havde set DRs dokumentar om ham i efteråret 2015. Jeg faldt pladask for, at Wiinblad var så blød om hjertet, kreativ til fingerspidserne og finurlig. Derudover er der en masse historier i hans designs, som man virkelig bliver grebet af, når man er en type, som mig selv, der nogle gange elsker produkter mere, hvis der ligger en god historie bag.

Dette Winblads fad fandt jeg på et loppemarked med min mormor, og jeg vidste med det samme, at den skulle med hjem og pynte i min lejlighed.

Noget, som jeg virkelig sætter pris på, er at læse, men med en travl hverdag, er det dog ikke altid, at jeg får læst så meget, som jeg gerne ville. Jeg har dog alligevel efterhånden formået at få opsamlet mig et mindre bibliotek, der pynter noget så fint i lejligheden. Den hyggestemning, som bøger kan skabe i et hjem, er virkelig noget af det fineste, så derfor står alle mine bøger fremme. Det er også lidt hyggeligt, når man får gæster, for tit drages de af bogreolen og spørger ind til bogsamlingen, hvilket virkelig er hyggeligt, synes jeg.

Ovenstående løvefigur skreg på mig, da jeg så den på et loppemarked, og var derfor et no brainer-køb for mit vedkommende. En lyserød løve er en meget god skitsering på mig selv. Tilfældigvis er jeg løve i mit stjernetegn – MEGET løve, kan jeg huske, at astrologen Nina Bentzon understregede for mig sidste år, da jeg fik lagt mit fødselshoroskop hos hende.

Derudover elsker jeg lyserød, og er typen, der godt nogle gange kan leve på en lyserød sky oppe i mit hoved. Derfor bor løven nu hos mig, og udtrykker både min maskuline og feminine energi.

Jeg gjorde mig en stor erfaring i går… Jeg fandt ud af, at jeg er med i et spil… ET SNAPCHAT SPIL!

Da jeg sad på app’en, opdagede jeg på et tidspunkt, at der var en pokalpræmiere-emblem, der lyste op. Nysgerrigheden peakede, men jeg blev slemt skuffet, hvis jeg troede, at jeg havde vundet noget. Snapchat har såmænd bare kørt tracks på alt, jeg har lavet, siden jeg startede på app’en, og lavet et emblem-spil ud af det.

Vidste I, at Snapchat gjorde det? Det var ret nyt for mig. Derudover forstår jeg ikke helt det sjove i konceptet, men der er vel en eller anden fidus i det, som bagmændene har tænkt godt og grundigt i gennem.

I forhold til emblemer, har jeg fx. fået for
– Sendte 50 video Snaps
– Sendte en snap mellem klokken 4 og 5 om morgenen (hvilken bedrift, hva’..)
– Sendte en Snap med et filter aktiveret
– Din Snapchat scoring nåede 10.000

Og så den seneste, der tilsyneladende er et shoutout fra Snapchats side til mit narcissistiske-jeg…. Jeg fik et emblem på “Sendte 1000 snaps med dit fremvendte kamera” – ergo, så har jeg sendt over 1000 selfies afsted… Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde! 😉