Du kender sikkert typerne, der altid siger, at du ikke skal se dig tilbage. Fortiden er jo sket, og den kan ikke ændres, uanset hvor meget vi kan ønske, at det kunne lade sig gøre. Jeg er enig i, at man ikke skal se sig tilbage med et ønske om at ændre noget, der er sket. Dog er jeg også af den overbevisning, at vi skal se os tilbage nogle gange. Vi skal se tilbage på fortiden, for at kunne forstå os selv bedre og for at give os selv credit for de ting, vi har udrettet. Det er vigtigt. Som i VIRKELIG vigtigt. Det handler om at connecte dots, og se det store billede, samt hylde ens sejre – Jeg ved ikke med jer, men det kunne jeg godt selv blive bedre til at gøre. Altså, hylde mine egne sejre.

Jeg har netop tjekket den Facebook-funktion, der lader mig vide, hvad jeg har delt på min Facebook i gennem årene på netop denne dag. Dagens reminder gav mig et smil på læben, samt en følelse af, at der er sket så meget i mit liv i gennem de sidste 3 år.

Når jeg ser tilbage på, hvad jeg har udrettet på 3 år, så er jeg ekstremt stolt af mig selv.
Jeg har udgivet en single, spillet koncerter, arbejdet hos både VEGA, RE:A:CH og ChriChri med kommunikation og sociale medier, fået min bachelor i International Virksomhedskommunikation, taget en uddannelse i sociale medier hos Thomas Bigum, været på RecreateYou-forløbet, købt min lejlighed, solgt min lejlighed igen, mødt inspirerende personligheder – og det er jo bare toppen af lagkagen. Så er der også alle de andre ting, der også er sket ind i mellem dette.

Det lyder jo mægtigt flot det hele, kan jeg godt se, når jeg læser det her sort på hvidt. Men jeg skal også være ærlig og indrømme, at jeg ikke har været glad hele vejen i gennem – langt fra, faktisk. Jobsene har fx. kostet timer med mine venner og familie. Jeg nåede mine mål, men lærte også undervejs i processen, at mig og musikbranchen ikke skulle være en livslandaffære. Jeg elsker musik, men branchen passer slet ikke til den person, som jeg i dag.

Men hold da magle, hvor har der været fuld fart på i The Life of Debs. Det jeg kan se nu, når jeg kigger tilbage, er, hvor god jeg er til at planlægge ud i fremtiden. Jeg er så fandens god til at sætte mål og virkelig bare knokle derudaf. Til gengæld glemmer jeg at hylde mig selv i nuet, når jeg så endelig opnår mine mål, hvilket på ingen måde er kærligt over for mig selv. Det er godt at planlægge, jovist, men ikke godt, hvis man evigt og altid planlægger sig frem, og aldrig er i nuet, når ens drømme så sker lige foran snuden på en.

At få denne her indsigt om, hvor langt jeg kan drive ting, hvis jeg er fokuseret, er en kæmpe gave – som jeg vil bruge mere kærligt og gennemtænkt i fremtiden. Specielt nu, hvor jeg står over for så stor en livsomvæltning med at flytte landsdel. At se tilbage på de ting, jeg har udrettet, får mig til at indse, at jeg kan udrette lige præcis dét, som jeg vil, hvis jeg tør, hvis jeg satser og hvis jeg sætter mig delmål hen imod det store mål. OG (den vigtigste) hvis jeg er god ved mig selv og lytter til min mavefornemmelse.

Jeg er så taknemmelig for alle de chancer, jeg har fået her i København. Nu glæder jeg mig til at finde ud af, hvad Jylland kaster min vej, når jeg flytter. Jeg har drømme nok – som jeg glæder mig til at jagte – men lige nu skal jeg lige fokusere på at “lande” efter den her flytning.

Hvad med jer? Husker I at se tilbage og fejre de ting, I har opnået? Husker I at klappe jer selv på skulderen? – Ellers sender jeg lige et skulderklap og en masse god karma jeres vej. Hyld dig selv – du har fortjent det <3

Hver gang jeg ser ovenstående video, så rejser hårene sig på mine arme, mine fødder tipper og min krop fyldes med motivation, samt en “hell yes”-følelse af, at jeg skal få det ultimative ud af mit liv. Den følelse elsker jeg. Det er den, der får mig til at handle.

Jeg har én stor, fed frygt i livet – og det er at leve et “nøjes”-liv. At jeg ikke når alle tingene på min bucket list, og at jeg bliver misfornøjet. Jeg ved, at man skal elske hverdagen, men jeg tror kun, at man kan elske hverdagen, hvis man står op hver eneste dag, og laver noget, som man elsker.

Jeg har prøvet at have det her job, som gav mig mavepine og stres. Jeg har prøvet, at været i et forhold, hvor jeg følte mig som en skygge af mig selv. Jeg har prøvet at have venner, hvor jeg følte mig ensom i deres nærvær, fordi jeg ikke følte, at jeg kunne være mig selv. Frygten for, at give slip på det trygge for det ukendte var engang en følelse, som jeg slet ikke kunne håndtere. Så jeg blev i comfort zone. Min hovedrolle i mit eget liv gav jeg afkald på, for at kunne blive statist – og lad os bare slå fast med det samme, at det aldrig gjorde mig gladere. Aldrig.

Så hvis der er noget, som livet har lært mig, så er det, at man skal give slip på ting, der ikke fylder en med glæde. Man skal elske sig selv nok til, at man lytter til mavefornemmelsen, når den vil fortælle en noget. Og man skal turde at stole på livet, og stole på, at noget bedre kommer, hvis man tør at give slip på noget, som ikke fylder en med glæde længere.

Du kan ikke planlægge noget i livet til punkt og prikke, men du kan knokle hen imod noget, du brænder for, og glæde dig til at opleve afkastet af det. Kontrol er en følelse, som jeg plejede at knuge mig ind til, men jeg har efterhånden lært, at den kun giver mig et nøjes liv – for jeg nyder ikke, jeg yder bare hele tiden, fordi der hele tiden er 29.494 ting, som jeg skal have styr på, som river mig ud af nuet. Men nuet er jo her, hvor jeg vil være.

Så hvad med dig? Er du her? Nyder du hverdagen? Fylder den dig med god energi? Eller er du på nøjes-stien, hvor du er bange for at give slip? For hvad nu hvis…. Og for at være ærlig, så er den sætning min hadesætning… Hvad… Nu… Hvis…

Vi tænker nemlig tit, hvad nu hvis, at det går galt. Men hvorfor tænker vi ikke, hvad nu hvis det lykkes? Hvad nu hvis det her, det er dét rigtige at gøre? Det ved du kun, hvis du tør… Du skal turde at stole på mavefornemmelse, give slip på fortiden, sige farvel til energidrænende ting i din hverdag og være i nuet.

Så hvor end, du er, så håber jeg, at du har en fantastisk mandag. At du tør gå efter din drømme. At du tør leve 100% det liv, du drømmer om, og at du får det bedste ud af hverdagen – hver dag <3 Livet er smukt, hvis du vælger at se dét, ligesom livet er hårdt, hvis det er den fortælling, som du fortæller dig selv hver dag, når du vågner. Livet er nemlig, hvad du gør det til – så hvorfor ikke gøre det til noget magisk, som du nyder at være til stede i? Den magt har du nemlig…. Lige nu og lige her.

Det har jeg lært….. på den hårde måde! – men den historie må I få jer en anden dag.
Nu vil jeg nyde min kaffe, svare på en besked fra Bobo og lægge planer for, hvad denne mandag skal bruges til. <3

Som nævnt tidligere, skal der fra i denne her uge ske nye ting i mit liv. I dagens anledning har jeg derfor disket op med en video, hvor jeg fortæller jer om min nye hverdag, essensen af bloggen og hvad der kommer til at fylde fremover. Videoen fylder lidt i spilletid, men det skyldes såmænd bare, at når først snakketøjet er i gang, så flyder det – åbenbart 😉
Men bare rolig – det er selvfølgelig ikke en Thomas Blachman-monolog, som jeg har kastet mig ud i!

Jeg håber at I ser videoen i gennem – mest så I kan få de ord med på vejen, som jeg giver til jer søde læsere i videoen <3 Derudover glæder jeg mig til at dele min “rejse” med jer her på bloggen. Nu vil jeg tage mig et dejligt langt bad med duftelys og calm musik, sådan jeg er klar på alt det nye fra i morgen af.

p.s. Bemærk lige det fantastiske stilbillede på videoen – mere entusiastisk bliver det vist ikke… 😉

I dag har været en god dag – eller faktisk endda en mega god dag – for mit vedkommende. Jeg har nemlig været så brandheldig, at jeg har fået af vide, at jeg skal starte hos ChriChri pr. 1 februar, hvilket jeg er så taknemmelig for. Jeg skal nørde SoMe i stor stil, og det er jo lige præcis dét, som jeg elsker, så det kunne ikke være et meget mere lykkeligt match for begge parters vedkommende.

Da jeg kom hjem blev jeg dog ramt af en drøjt krop, som både var ramt af mavepine og kvalme. Det undrede mig en del, indtil det slog mig, at jeg måske har stresset en del mere over min fremtidige jobsituation, uden jeg selv har været klar over det. Kroppen er jo et vidunder på mange punkter, da den sender os uhyre mange signaler, men hvis vi er for overbookede i vores øverste etage, så lægger vi ikke altid mærke til disse signaler. Så det min krop egentlig gør nu, hvor jeg endelig kan slappe lidt af i hjernen i forhold til bekymringer, er, at den siger: “HEY D – du har overset mig, og nu VIL jeg altså passes på og nurses om, for det har du ikke gjort i meeeeget længe“, og det er så, hvad jeg betaler prisen for i dag = et overbooket hoved giver en drænet krop.

Min dag i dag har også været en øjenåbner omkring, hvor vanvittigt mange ting man egentlig stresser over, som faktisk blot er baseret på “hvad nu hvis“-tanker, kontra reelle hændelser. Personligt er jeg altid to skridt foran den pågældende dag oppe i hovedet, da jeg er en planlægger, hvilket jeg også har nævnt før. Men specielt i hele den her dagpenge-jungle, hvor Jobcentret ikke er bange for at lange ud efter en med negative kommentarer, men aldrig hjælper dig med konkrete råd til, hvad du kan gøre, for at forbedre dine chancer på jobmarkedet. Derfor står man tit med en “hvad skal der blive af mig“-følelse, og derfor bekymrer man sig, fordi man er så hundeangst for, at tilværelsen skal forblive sådan for altid. Man er bange for at stå stille, bange for ikke at være god nok og bange for om ens uddannelse har været spildt.

Jeg har engang læst et citat, som lød noget alla sådan her: “Den gode nyhed er: Alting har en ende. Den dårlig nyhed er: Alting har en ende“. Det er bittersweet, men sandt, at gode perioder har en ende, men det har de dårlige perioder heldigvis også. Man er nødt til at stole på livet, og love sig selv, at man er optimist, fordi hvis man lader andre tage gnisten fra en, for selvfølgelig er der også en hylde til en selv, hvor man passer perfekt ind i – også selvom den nogle gange kan tage lidt tid at finde.

Så ladies, ro på hjernen og tro på, at alt det bedste er i sigte, og stol på, at selvom man ikke kan se hele vejen endnu imod stjerne, så skal det nok give mening på et tidspunkt – den indsigt har jeg heldigvis fået i dag.

Indrømmet! Jeg har da nok været en af dem, der før hen var lidt for god til at lave nytårsfortsæt, som jeg ikke kunne holde, men intentionerne har altid været gode, når det endelig var. Jeg har altid haft noget med motion på min liste, hvilket tit resulterede i en anelse dårlig samvittighed, fordi man i nogle perioder gider at motionere mindre end i andre perioder, hvilket helt sikkert også har noget med ens tidsskema og overskud at gøre. Derfor har jeg undladt at sætte motion på listen i år, men tværtimod har jeg lavet en liste over ting, som jeg er ret sikker på, at jeg kan overholde.

1. Rejse mere, fordi at rejse er at leve, siger de.
Jeg har ikke altid været super god til at rejse. Måske fordi, at det ikke er noget, som vi ikke har gjort så meget i i min familie, og derfor er jeg lidt “bagud” med hensyn til rejsefeberen. Dog vil jeg gerne lave om på dette, og derfor har jeg sat tre destinationer ind i min 2016-plan, og besluttet mig for, at hvis ingen kan tage med på mine rejser, så tager jeg selv afsted. Måske ville det endda give noget mere for mig selv, det der med at tage afsted selv. Der er noget helt specielt ved at rejse på egen hånd. Det er i hvert det, som jeg erfarede, dengang jeg flyttede selv til London i 2012.

2. Lære et nyt sprog, – fordi hey, why not?
Mit engelske er blevet gennemprøvet som bare fanden på min bacheloruddannelse, men det er også dét, som jeg kan sprogmæssigt udover mit danske. Jeg havde tysk på handelsskolen, men idet at sproget aldrig fik min interesse, blev det aldrig rigtig en succes, desværre. I julen havde min fætter besøg af en ven fra Italien, som kunne (hold lige fast) hele 5 sprog, hvilket imponerede mig helt vildt. Indtil det slog mig, at jeg da bare selv kunne gøre en indsats for at lære et ekstra sprog eller to. Derfor har jeg nu sat mig for, at jeg i efteråret 2016 skal lære et nyt sprog, som enten skal være fransk, spansk eller italiensk, da disse sprog er helt vildt smukke. Jeg vil ikke lære et nyt sprog, fordi jeg skulle bruge det professionelt, men nærmere bare for at nørde en smule – det kan jeg nemlig godt lide at gøre. I’m neerdy like that.

3. Blive bedre til at lave mad, fordi mit distræte-jeg bliver forvirret bag gryderne.
Hvis der er noget, som jeg selv finder en smule uoverskueligt og skræmmende, så er det madprojekter. Jeg ved ikke hvorfor, men et køkken og jeg har bare aldrig været de bedste venner. Måske fordi, at det der med at have køkkentjanser bare ikke var en del af min barndom, da mine forældre gerne selv ville lave mad. Ikke at mine forældre skal beskyldes for min lackende køkken-kompetencer, for jeg kunne jo bare selv have begyndt at udvise interesse for madlavning da jeg blev ældre, men det blev aldrig tilfældet. Dog gør jeg noget ved det nu, da mine manglende evner og overblik på køkkenbordet irriterer mig en smule. Der er jo ikke noget federe, end at kunne invitere dejlige mennesker til lækker mad. Så there you have it – der skal knokles bag gryderne.

4. Fotografere mere, because I bloody love it.
Hvis der er noget, som kan gøre mine øjne lykkelige, så er det smukke billeder. Smukke, detaljerige billeder, hvor der er kælet for det perfekte motiv. Generelt er jeg ret vild med billeder, og det er også derfor, at Instagram uden tvivl er min all time yndlings app, hvad angår sociale medier. Jeg tror på det her med at fortælle sin historie gennem billeder giver så meget mere karakter og dybde, og derfor vil jeg gerne have flere billeder til at dokumentere mit liv, som jeg kan kigge tilbage på, når jeg engang bliver gammel og nyde synet af.

5. Være mere i nuet, fordi jeg planlægger aaaalt for meget.
Jeg er verdensmesteren i en planlægge, og skriver alt ind i kalenderen. Problemet er bare, at så laver jeg måske en aftale med nogen på en specifik dag, og når jeg så når til denne aftalte dag, ville jeg ønske, at jeg ikke havde lavet aftalen, fordi jeg ikke har lyst alligevel. Jeg misunder folk, der kan tage alting på gefühlen, fordi det virker så meget mere overskudsagtigt end at skulle skrive ting ned hele tiden. Ikke at jeg ville kunne leve 100% uden en kalender, men lidt mindre kalender og lidt mere spontanitet ville være okay for mit vedkommende. I den ombæring skal jeg også lære at være mindre på de sociale medier (selvom jeg elsker at nørde det), og være mere til stede i verden. Jeg tror, ubevidst, at jeg går glip af rigtig mange ting, fordi jeg sidder med hovedet nede i skærmen på enten min telefon og computer, og det vil jeg gerne ændre på.

6. Finde mit drømmejob, fordi hvad er man egentlig ude?
Steve Jobs sagde altid, at hvis man ikke havde fundet det, som man brændte for, så skulle man fortsætte med at søge. Jeg brænder for musik, sociale medier, kommunikation og kreativitet – så at kunne arbejde med disse ting, det er et brændende ønske, som jeg har. Hvorvidt det bliver en realitet, det håber jeg at 2016 kan løfte sløret for. Mit mål er i hvert fald at finde det arbejde, som jeg elsker – hvor end det er henne.