Er mål nødvendige for at få drømmejobbet?

Fra ChriChri-kontoret i Fredags – fotograf: Maria Harmuth

Folk siger tit, at jeg har opnået meget i min karriere allerede, trods jeg kun er 25 år. Det er jeg selvfølgelig, som den jyde jeg er, taknemmelig for, at de synes. Dog er jeg ikke typen, der nogensinde har hvilet på laurbærene, og jeg kommer heller aldrig til det.

Når folk spørg “Hvordan har du gjort for at jobbe så fede steder?”, er svaret super enkelt: Jeg har haft sat mig mål. Jeg har turde at tænke højt omring, hvor jeg gerne ville hen med min karriere, og så har jeg knoklet for at nå dertil. Jeg har undersøgt, hvad stillingerne krævede, analyserede mine drømme brands ude fra og plejet mit netværk som bare fanden.

Målsætning, personlig branding og netværk er simpelthen bare essensen af at nå langt på karrieretrappen.

Jeg har altid sagt, at et mål uden en plan er bare en drøm. Et mål kræver nemlig, at man sigter efter noget, og det er simpelthen umuligt at gøre jobmæssigt, uden man har sig en slagvisk plan for, hvordan man kan nå hen til drømmejobbet hos drømmevirksomheden.

Handlingslisten, for at nå dine karrieremål, ser derfor således ud

– Sæt et karriere-mål – Hvor vil du hen med dit drive?

– Skriv de virksomheder ned, som du brænder efter at jobbe for.

– Undersøg virksomhederne og om du kender nogen i dit netværk, der kan connecte dig med nogen, der allerede arbejder for virksomhederne.

– Hvis ikke du kender nogen i dit netværk, så er det dybt undervurderet i Danmark at ringe op til HR-afdelingerne for virksomhederne og spørge, hvad de lægger vægt på, hvis man gerne vil havne i en konkret stilling hos dem – så gør det! Ring og sig, at du drømmer om at jobbe i deres virksomhed, og spørg hvad de lægger vægt på i deres medarbejdere. Allerede her er du foran i køen næste gang de mangler medarbejdere.

Held og lykke med målsætningen <3

Dit forår kunne lyde sådan her

c47d2b0fe9a34306d364008d3e41522e
I ved jo, at jeg er en musiknørd helt ind i min sjæl. Det er også derfor, at jeg har arbejdet i musikbranchen, fordi mit drive og min sjæl bliver helt fyldt op på lykke og sommerfugle i maven, når jeg jobber med det.

Jeg eeeelsker at lede internettet tyndt for nye artister, som har noget at byde på, lige så vel som jeg elsker, når i forvejen kendte artister sender nyt materiale på gaden, der bare sidder lige i skabet i forhold til stemningen og udtrykket.

April og maj er klart de måneder i starten af året, hvor der er mest run på i forhold til udgivelser. Her udsender rigtig mange artister nyt musik, hvilket skyldes, at de selvfølgelig gerne vil have, at vi alle sammen kan synge med på deres tekster, når de skal turnere festivalerne rundt til sommer.

Her giver jeg jer playlisten over hvilke sange, der er helt ideel til foråret. Listen byder både byder på glædes toner og melankoli – præcis, som jeg bedst kan lide det:


Kweku Collins ft. Jamila Woods -Ego Killed Romance
Big Wild ft. Tove Styrke – Aftergold
Clare Maguire – Elizabeth Taylor
Fickle Friends – Swim
POP ETC – Your Heart Is a Weapon
The Lumineers – Cleopatra
The 1975 – A Change of Heart
Phoebe Ryan – Mine
HONNE & Izzy Bizu – Someone That Loves You
Rihanna – Higher
The Minds of 99 – Hjertet Følger Med

– og playlisten “♬ New Thrills for the Playlist” på Apple Music er selvfølgelig blevet opdateret med de nye sange, hvis du er i lyttehumør lige nu og her. 😉

Hvordan lyder dit liv? – Og hvordan ser det ud?

IMG_5560
I kender det sikkert. Man hører en sang, bliver helt opslugt af den, og føler mildest talt, at man er med i en film, hvor sangen er baggrundsmusikken, der sætter stemningen, så folk der ser filmen bedre kan forstå følelserne, som hovedpersonen går igennem. Musik er min lykkepille. Det er faktisk således, at hvis jeg ikke hører musik i løbet af en dag, kan jeg mærke det markant i slutningen af dagen, fordi min lykkefølelse ikke er lige så høj. Musik er så stor en del af mig, og min fantasi får frit spil, når musikken først slynges ud af hørebøfferne, fordi musik tager mig til kreative steder og hjælper min fantasi til at folde sig ud, hvor der ingen grænser er.

Lige nu har jeg tre sange, som jeg hører hyppigt. De hjælper mig med at visualisere, manifestere og forstå mit liv, fordi sangene hjælper mine følelser til at blive hørt og forstået, samt hjælper mine drømme til at blive hørt. Derfor er de nedstående sange vigtige værktøjer lige nu på min nuværende “rejse”. Jeg hører dem alle tre mindst en gang om dagen, fordi de alle tre giver mig en følelsesrejse, som jeg nyder til fulde – både melankolien og lykkesuset:


Phoebe Ryan – “Mine”
Den her sang er nok den, som jeg hører mest. Jeg ved ikke hvorfor, man når jeg hører den, kan jeg se mig selv opnå alle mine mål. Se mig selv have succes, stråle om kap med solen og bare nyde livet – både med arbejde, menneskerne omkring mig og på egen hånd. Jeg kan se mig selv owne livet, og bare være i flow med mig selv og livet – og jeg elsker de billeder, jeg ser. Det er dér, at jeg skal hen fysisk også!


Tina Dickow – “An Open Ending”
En gammel sang, men det gør den ikke mindre genial. Jeg er ellers ikke Dickow-fan, da hendes sange bliver lidt for ensformige for mig i længden – dog med undtagelse af et par stykker, hvor denne her bl.a. er iblandt.
“An Open Ending” tryllebinder mig, fordi stemningen er spot on i forhold til, hvad jeg går i gennem lige nu, hvilket skyldes disse ord: “There’s no power like understanding, there’s no beginning like an open ending – You hold on, you don’t stop to believe if you follow through you will learn what is good for you“.


Alessia Clara – “Wild Things”
Det, som Alessia siger i starten af sangen, er komplet sådan jeg har det med musik og mine tanker – De gør mig frie, når de bliver kombineret, og mine “wild things” i hovedet, er når visualiseringen får frit spil.  Denne sang er, ligesom “Mine”, med til at hjælpe mig med at se succeserne. Jeg kan se drømmene komme til live. Se mig selv på en bounty strand til afslapning, hvor jeg nyder livet, lige så vel som jeg kan se for mig selv, at jeg opnår store resultater med de ting, som jeg gør, og derfor er på farten. Det er virkelig fantastiske billeder – og billeder som jeg har brug for, når min jobsøgningsproces bliver lidt for drænende. Det hele skal nok komme, falde på plads og give mening.

Det virker måske skørt udfra alt det her med visualisering, men jeg er en stor tilhænger af “If you can dream it, you can do it”, som Walt Disney engang sagde. I mine visualiseringer, som jeg får igennem musik, kan jeg se mig selv gøre alle de ting, som jeg gerne vil – se mig selv opnå mine (mange) drømme. Det er helt fantastisk, og det giver et kick uden lige. Mange store kendis-personligheder har også brugt visualisering, inden de blev kendte. Fx. tog Jim Carrey altid hen til udendørsbiograferne i USA, for at forestille sig, at han sad og så sig selv i de film, som blev vist på storskærmen. Den dag i dag er han en stor kanon.

Det er fedt at visualisere, og ingen gør det på samme måde, så find det, der virker for dig. Jeg garanterer dig, at du bliver helt glad indeni, hvis du lader dig selv rive mig, i stedet for at lade ego’et snakke det ned.

Og hvis du visualiserer allerede, hvad ser ud så? Og gør du det til musik, film, i stilhed, noget helt fjerde? Det er helt fantastisk – God fredag derude <3

En Bip Biiip BIIIIIIIP-Dag!

debbirI kender dem sikkert godt… De der dage, hvor man mildest talt tænker på, om der har sat en eller anden voodoo-dame et eller andet sted i verden, og kommet nåle i en dukke, som ligner en, fordi alt man rører ved bliver til fuck ups, pinligt eller bare rigtig dumt. Jeg snakker selvfølgelig om first world problems! De små problemer, som folk i ulandene ville grine over, hvis de havde – men som os mere priviligerede mennesker bruger energi og krudt på. Eller, det gør jeg i hvert fald, når de hober sig op på den måde, som de har gjort i dag.

I dag har jeg formået at opleve følgende first world problems:

– Jeg har tabt havregryn ud over hele mit køkkengulv. Behøves jeg at kommentere yderligere på, hvor irriteret jeg var, samt hvor meget jeg bandede, da det skete?
P.s. bandeord er så fucking lækre at råbe højt, når man er frustreret – jeg får det altid så meget bedre (Debbie-havnearbejder).

– At tabe foundation på min yndlingstrøje, som jeg ellers havde besluttet mig for at tage på i aften til premieren på musicalopsætningen “Hotel”, som min bedste veninde er en del af… For. Fuck. Sake!

– Og da jeg ville skifte foundationplet-trøjen, og små irriteret smider den af mig i stuen, for at gå ind i mit walk-in-closet, passer det med, at en af mine mandelige naboer går forbi mit vindue, og ergo ser mig i min slidte, afblegede BH. Så der stod jeg så…. “HEJ NABO – Undskyld at jeg er så distræt, at jeg glemmer at klæde mig ordentligt på!”. Så typisk mig at være så meget oppe i mit eget hoved, at jeg slet ikke tænker over, hvad fanden jeg egentlig har gang i imens. Damn.

– Mit køleskabet lugtede virkelig mærkeligt, og jeg forstod vitterligt ikke hvorfor, da jeg ellers er meget pernitten med, at ting skal smides ud, så underlige lugte netop ikke opstår. Efter at have fået mit Sherlock Holmes-jeg i gang i køleren, opdager jeg til min rædsel, at der er en næsten blå broccoli i min nederste køkkenskuffe, som havde gemt sig helt inde bag ved. IGEN; Hvis man (JEG!) var knap så distræt, så havde man (JEG) MÅSKE været mere opmærksom på, hvor jeg havde placeret ting i køleskabet. Min næse tilgiver mig ikke just foreløbig, tror jeg…

– Har jeg skulle købe toiletpapir, hvilket jo egentlig er meget normalt, men som jeg virkelig hader – hvorfor aner jeg ikke. Jeg tænker inden købet: Jeg tager da bare en lille diskret pakke, som jeg kan gemme i min taske. Der var så kun jumbo-pakkerne tilbage (selvfølgelig). Så der gik jeg så – hånd i hånd – med mine mange toiletruller i en kæmpe, lyseblå indpakning, der ikke var til at overse i bybilledet. Anders Hemmingsen ville have haft frydet sig over det syn.

– Tage et kongegodt selfie af mig selv, hvor jeg for en gangs skyld smiler med åben mund, for så at opdage, at min tænder var fyldt med rugbrødskrummer – ting der ellers aldrig sker, men som selvfølgelig sker i dag. Men hurra for selfies, sådan jeg opdagede det, inden jeg skulle ud af døren. Kunne I ikke lige se mig stå der til premieren og storsmile, imens alle fik lidt ondt af “hende der med krummer imellem tænderne”, der smilede konstant, som en lalleglad idiot (mest fordi jeg er sååååå stolt af min veninde!!).

Alt i alt så har i dag overhovedet ikke gået som planlagt, men når jeg læser listen i gennem, så griner jeg også lidt af mig selv..lidt….Nogle gange ville jeg ønske, at jeg kunne se mig selv udefra – jeg tror virkelig, at jeg kan give Nynne (red. Nynnes Dagbog) kamp til stregen, hvad angår distræthed, dårlige vaner og frustrationer.

Nu vil jeg prøve at nå helskindet frem til musicalpremieren, undgå at gøre noget pinligt imens jeg er der, samt nyde en (forhåbentligt) god aften.

Husk – selvironi er det bedste våben imod mange ting.. Specielt dage, der ikke går helt som planlagt! 😉

Hun har gennemskuet livet!

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg eeeelsker Hella Joof. Hun er så livsklog, humoristisk og kærlig, at jeg mildest talt bøjer mig i sandet for hende. Hver gang hun taler, så lytter jeg tålmodigt og med åbent hjerte, fordi jeg VED, at hver gang, at jeg har hørt hende tale, så er jeg blevet dét klogere på livet. Derfor blev jeg også glad helt ind i min sjæl, da jeg så hendes 10 bud, der faktisk alle fik mig til at trække på smilebåndet. Jeg er en fan af “sharing is caring”-konceptet, så derfor skal i da også have Hellas 10 bud – måske de får jer til at smile også på denne grå torsdag.

ead728b7afcfe5827c33acaf8a879eec

1. Det største af alt er kærlighed. Det er vigtigere end alt andet. Vand kærligheden, så den ikke tørrer ud. Og tak den, hver gang du møder den.

2. Spar ikke på kærligheden. Elsk alt, hvad du kan. Men du må ikke lade som om. Du må ikke handle med kærligheden. Og du må ikke jaske med den.

3. Du skal huske at slappe af. Trække stikket. Sove på sofaen midt på dagen. Lade opvasken stå. Gå på bare tæer i græsset.

4. Tilgiv dine forældre. De gjorde det så godt, de kunne. De var også små børn engang med store knæ og bange øjne. Du får selv brug for tilgivelse, når du en dag bliver mødt af dine egne børns vrede.

5. Du må ikke tage et andet menneskes liv. Selvfølgelig må du ikke det. Men du må heller ikke ødelægge et andet menneskes livsglæde. Du må ikke mobbe, og du må ikke lægge fælder. Og du må ikke glæde dig, når det går andre dårligt. Eller når din veninde har fået stor røv og forkølelsessår.

6. Du må gerne blive skilt, hvis du har giftet dig med den skrupforkerte. Men hvis du har giftet dig med den rigtige, så prøv at finde kærligheden frem igen. Måske ligger den pakket ned i en kasse sammen med vintertøjet. Måske har du glemt den oppe i sommerhuset. Husk, at nissen flytter med. Hvis du ikke har fået styr på dine dæmoner i dit første ægteskab, vil du møde dem i dit næste. Og det næste …

7. Det, der er dit, er dit, og det, der er andres, er ikke dit. Man kan ikke tage noget fra hinanden. Den mand eller kjole eller det job, der gør din veninde lykkelig, vil du slet ikke have. Du vil hellere have din egen mand og din egen kjole og dit eget job. Der er ingen grund til at være misundelig. Der er nok til os alle.

8. Du må ikke bagtale hverken dine venner eller dine fjender. Sig tingene til folks ansigt, men mærk lige først efter, om du kommer i et kærligt ærinde. Hvis ikke, er det tit bedre at tie.

9. Glæd dig over alt det, der er dig. Din krop, din sjæl, din højde, din vægt. Du er præcis, som du skal være. En sjæl i en krop. Kroppen skal du passe på, så sjælen har et godt sted at bo. Du må ikke tale grimt til og om din krop. Så bliver den ked af det, og så strammer den om sjælen.

10. Husk, at livet er en rejse, og nogle gange ender man i en anden by end den, man havde købt billet til. Så må man anskaffe sig et kort over den nye by og glæde sig over dens floder og tårne og spir. Husk, at livet bliver bedre og bedre for hver dag, der går. Men det er en hemmelighed.