Fuck, fuck fuuuuck – hvor har jeg bare 10.586 sommerfugle, der basker rundt inde i maven på nuværende tidspunkt – på den der alt for livelige, kildende, kvalmende måde.
Jeg skal til jobsamtale i dag. Og ikke bare på et hvilket som helst job, men derimod på et job, som jeg synes er som skræddersyet til mig. Derfor vil jeg gerne gøre det godt, og derfor spasser min krop ud. Fordi det her faktisk betyder ret meget.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at ens selvtillid ikke just er på toppen, når man har været på dagpenge i 7 måneder – trods ros og gode resultater i de projekter, man har kastet sig ud i undervejs, så er man bare lidt ved siden af sig selv, fordi ens selvtillid er blevet skudt ned en gang eller ti. Man vil jo ikke være desperat, men det er man lidt, for de gode jobs hænger ikke på træerne – og slet ikke de jobs, som man brænder for.
Jeg vil så gerne have det her job. Vil så gerne gå på arbejde hver dag, være ambitiøs, kreativ og resultatorienteret på vegne af musikbranchen. Gøre mit til, at dansk musik når langt ud over landets grænser og får den hype, som den fortjener.
Så jer derude – kryds lige fingrene for mig, ik‘? I freaking need all the luck I can get! <3
Fra ChriChri-kontoret i Fredags – fotograf: Maria Harmuth
Folk siger tit, at jeg har opnået meget i min karriere allerede, trods jeg kun er 25 år. Det er jeg selvfølgelig, som den jyde jeg er, taknemmelig for, at de synes. Dog er jeg ikke typen, der nogensinde har hvilet på laurbærene, og jeg kommer heller aldrig til det.
Når folk spørg “Hvordan har du gjort for at jobbe så fede steder?”, er svaret super enkelt: Jeg har haft sat mig mål. Jeg har turde at tænke højt omring, hvor jeg gerne ville hen med min karriere, og så har jeg knoklet for at nå dertil. Jeg har undersøgt, hvad stillingerne krævede, analyserede mine drømme brands ude fra og plejet mit netværk som bare fanden.
Målsætning, personlig branding og netværk er simpelthen bare essensen af at nå langt på karrieretrappen.
Jeg har altid sagt, at et mål uden en plan er bare en drøm. Et mål kræver nemlig, at man sigter efter noget, og det er simpelthen umuligt at gøre jobmæssigt, uden man har sig en slagvisk plan for, hvordan man kan nå hen til drømmejobbet hos drømmevirksomheden.
Handlingslisten, for at nå dine karrieremål, ser derfor således ud
– Sæt et karriere-mål – Hvor vil du hen med dit drive?
– Skriv de virksomheder ned, som du brænder efter at jobbe for.
– Undersøg virksomhederne og om du kender nogen i dit netværk, der kan connecte dig med nogen, der allerede arbejder for virksomhederne.
– Hvis ikke du kender nogen i dit netværk, så er det dybt undervurderet i Danmark at ringe op til HR-afdelingerne for virksomhederne og spørge, hvad de lægger vægt på, hvis man gerne vil havne i en konkret stilling hos dem – så gør det! Ring og sig, at du drømmer om at jobbe i deres virksomhed, og spørg hvad de lægger vægt på i deres medarbejdere. Allerede her er du foran i køen næste gang de mangler medarbejdere.
Så tankerne er faldet på plads, kroppen fundet ro og snakketøjet blevet smurt. I dag har jeg været til healer/massør, og jeg siger jer, at det var noget af en intens oplevelse.
Jeg har simpelthen så mange tanker omkring det, som lige er sket. Alle de tanker, indtryk og oplevelser har jeg kogt ned i en video. Bare så du kan få det hele med, da indlægget ville blive aaaaalt for laaaaangt, hvis det hele skulle skrives ned – og det der med at fatte sig i korthed, ligger ikke just til højrebenet for en akademiker.. 😉
Specielt med dette emne, som virkelig har været en øjenåbner for mig. Jeg skal vist til at lære at være lidt mere kærlig ved mig selv
– lyder den tanke måske bekendt hos dig også? Så kan du måske genkende dig selv i de ting, som jeg snakker om.
Jeg var SÅ tæt på ikke at tage afsted i morges, men holy moly, hvor er jeg glad for at jeg gjorde det.
Debbie 1 point, comfort zone 0 point! YEEEES!!
Det her RecreateYou-forløb rykker virkelig noget i mig, og fuck (!!), hvor er det bare fedt at mærke, at jeg kommer tættere på mig selv. Det gør mig helt glad om hjertet <3
Jeg er den generation, der sad med hoved klistret til skærmen, da jeg var lille, imens MTV kørte på fuld smadder. Jeg elskede musikvideoerne og så elskede jeg programmet “MTV Cribs”. Jeg havde den her ide om, at det program skulle jeg altså være med i engang, når jeg fik min luksusvilla i USA med pool, stor have og hjemmebiograf – kort sagt, så manglede drømmene ikke, og jeg kunne sagtens se for mig selv, at jeg stod der i døråbningen og råbte “WELCOME TO MY CRIB” ind i hovedet på kameramanden.
Dog endte jeg ikke i en luksusvilla i USA, men er i stedet endt i en lejlighed på 56 kvm på Nørrebro. Jeg har badekar, walk in closet og altan – så jeg klager virkelig ikke, trods Debbie på 6 år nok ikke havde været helt tilfreds. Heldigvis er Debbie på 25 år meget tilfreds.
Jeg er flyttet 25 gange i mit liv. Det er ret mange gange, når man tænker over, at jeg fylder 26 år til juli. Derfor har det været vigtigt for mig at skabe en stemning i min lejlighed, som jeg altid elsker at komme hjem til, og hvor tingene ikke er efterladt til tilfældighederne, men hvor der er en tanke bag indretningen.
Såååeh: Welcome to my crib!
Når man træder ind i min lille lejlighed, mødes man af spejle og to billeder. At blande flere forskellige former for spejle på væggen, var en ide, som jeg fik via Pinterest.
De grønne billeder, som man også kan skimte på væggen, betyder ret meget for mig, da jeg har fået disse af min moster. Hun har selv malet dem, og derfor har billederne afsindsigt meget affationsværdi for mig, og har derfor fulgt mig de sidste 5 år. Intet hjem uden dem!
Jeg blev helt vild med Bjørn Wiinblads univers, efter jeg havde set DRs dokumentar om ham i efteråret 2015. Jeg faldt pladask for, at Wiinblad var så blød om hjertet, kreativ til fingerspidserne og finurlig. Derudover er der en masse historier i hans designs, som man virkelig bliver grebet af, når man er en type, som mig selv, der nogle gange elsker produkter mere, hvis der ligger en god historie bag.
Dette Winblads fad fandt jeg på et loppemarked med min mormor, og jeg vidste med det samme, at den skulle med hjem og pynte i min lejlighed.
Noget, som jeg virkelig sætter pris på, er at læse, men med en travl hverdag, er det dog ikke altid, at jeg får læst så meget, som jeg gerne ville. Jeg har dog alligevel efterhånden formået at få opsamlet mig et mindre bibliotek, der pynter noget så fint i lejligheden. Den hyggestemning, som bøger kan skabe i et hjem, er virkelig noget af det fineste, så derfor står alle mine bøger fremme. Det er også lidt hyggeligt, når man får gæster, for tit drages de af bogreolen og spørger ind til bogsamlingen, hvilket virkelig er hyggeligt, synes jeg.
Ovenstående løvefigur skreg på mig, da jeg så den på et loppemarked, og var derfor et no brainer-køb for mit vedkommende. En lyserød løve er en meget god skitsering på mig selv. Tilfældigvis er jeg løve i mit stjernetegn – MEGET løve, kan jeg huske, at astrologen Nina Bentzon understregede for mig sidste år, da jeg fik lagt mit fødselshoroskop hos hende.
Derudover elsker jeg lyserød, og er typen, der godt nogle gange kan leve på en lyserød sky oppe i mit hoved. Derfor bor løven nu hos mig, og udtrykker både min maskuline og feminine energi.
Jeg gjorde mig en stor erfaring i går… Jeg fandt ud af, at jeg er med i et spil… ET SNAPCHAT SPIL!
Da jeg sad på app’en, opdagede jeg på et tidspunkt, at der var en pokalpræmiere-emblem, der lyste op. Nysgerrigheden peakede, men jeg blev slemt skuffet, hvis jeg troede, at jeg havde vundet noget. Snapchat har såmænd bare kørt tracks på alt, jeg har lavet, siden jeg startede på app’en, og lavet et emblem-spil ud af det.
Vidste I, at Snapchat gjorde det? Det var ret nyt for mig. Derudover forstår jeg ikke helt det sjove i konceptet, men der er vel en eller anden fidus i det, som bagmændene har tænkt godt og grundigt i gennem.
I forhold til emblemer, har jeg fx. fået for
– Sendte 50 video Snaps
– Sendte en snap mellem klokken 4 og 5 om morgenen (hvilken bedrift, hva’..)
– Sendte en Snap med et filter aktiveret
– Din Snapchat scoring nåede 10.000
Og så den seneste, der tilsyneladende er et shoutout fra Snapchats side til mit narcissistiske-jeg…. Jeg fik et emblem på “Sendte 1000 snaps med dit fremvendte kamera” – ergo, så har jeg sendt over 1000 selfies afsted… Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde! 😉
