Noter fra min telefon # 2

Det er ved at være et stykke tid siden sidst, at jeg har dykket ned i min telefons virvar af noter. Som i måske kan huske fra det her indlæg, så har jeg altid haft en ting for ord. Mit følsomme jeg har nemt ved at genkende og skrive om følelser, store som små, og det sker derfor, at jeg kommer ind i et flow, hvor alle ordene bare strømmer ind i notearket fra højre af.  Så her har i endnu en note i bunken ud af de mange.

_______________________________________________

Jeg skulle ud og se verden, og jeg skulle gøre det hele selv – intet skulle være nemt, for hvis det var nemt, så var det jo ikke ægte. Nej nej, alting skulle have en krølle og alting skulle diskuteres og alting skulle have en skvis salt i såret, bare for at se, om du stadig stod ved min side. Og det gjorde du.

 Men stadigvæk skulle hele verden indtages på min egen tallerken, og hvem var du lige for at tro, at den kunne deles? For selvom du ville dele hele din verden med mig, så var jeg et lukket land for dig.

 Jeg susede. Og som jeg kiggede bagud, sakkede du mere og mere efter, imens jeg i raketfart fløj derudad. Jeg tænkte, at jeg skulle holde fokus ligeud, for ikke at falde. Men ved du hvad jeg opdagede, da jeg nåede målstregen? At der hele var så komplet ligegyldigt, for når jeg så til siden, så var der ingen. Så der stod jeg med klæberige hænder og indsmurt i succes, men med det tungeste hjerte.

 Jeg manglede dig. Og de 10.576 ord, du kunne fyre af, som indirekte sagde, at du elskede mig. Også selvom jeg oftest kun brugte 4.589 ord.

 Du elskede mig. Jeg var aldrig i tvivl.