Er jeg heldig?

Noter fra min telefon # 1

noter-fra
Engang for evigheder siden havde jeg den her ide om, at jeg skulle være sangerinde. Jeg skulle være den der verdensdominerende en af slagsen, og så skulle jeg selvfølgelig skrive mine egne sange.

Jeg er meget følsom. Jeg vil faktisk sige, at kontra alle andre, så føler jeg selv, at jeg altid føler alting 30% mere. Hvis mennesker, film, musik, min omverden rør noget i mig, så har jeg let til tårer. Det er ikke noget jeg altid har sat pris på, men efter jeg er blevet ældre, er jeg begyndt at se det som en styrke, at jeg er så meget i kontakt med mig selv og reagerer så intuitivt på, hvad der sker omkring mig.  Jeg er begyndt at se min følsomhed som en styrke – specielt i vores moderne samfund, hvor følelser tit bliver tiet til tabuer, og sådan er jeg bare på ingen måde. Det er intet filter her.

Nå, men det jeg egentlig ville med det her skriveri, var at begynde på en stribe indlæg, der omhandler noter på min mobil. Note-appen på min elskede iPhone indeholder lister, huske noter og alle de her hverdagsting, som alle andre også har i deres noter. Dog gemmer mine noter også på tekster, som jeg har skrevet på, tidligere sangtekster, osv. Fordi jeg netop altid har været så følsom, og nogle gange har følt mig alene med at være det, så har jeg været god til at sætte ord på, hvad jeg oplevede. Ordene blev mine venner, for de hjalp tit til bedre at kunne forstå mig selv, samt det jeg gik i gennem.

Der er over 200 noter på min telefon, hvor af nogle af skriverierne er op til 4 år gamle. Nogle af tekstdelene, som jeg har skrevet, er også ret lollet, det vil jeg gerne indrømme. Men der er også noget af det, hvor jeg kan mærke, at jeg bliver rørt, når jeg læser det i gennem igen, fordi jeg kan huske følelsen, da jeg skrev tekstendelen. Derfor tænkte jeg, at jeg i gennem en række indlæg vil lade jer få et indblik i mine noter. Måske i kan genkende jer selv i dem? Man ved jo aldrig…

________________________

Han tager mig op, ser mig dybt i øjnene,
men er altid lige præcis 2 millimeter væk.
Han siger ingenting, imens vi går rundt nøgne,
så naturligt og komplekst.

Han er så gemt bag foredomme og illusioner,
som han bomber mig med.
Hvad gør man så –
Når man har lyst til at blive og alligevel bare spæne afsted?

Jeg var malplaceret i mellem de 10.000 ting,
som jeg troede, at jeg kunne blive
for dig.

Ja, jeg var malplaceret.
Helt ude af kontekst og fyldt med jalousi
Fordi jeg aldrig ku’ bli’ den ro, du søgte.
Aldrig helt den helt perfekte.

Han rejser sig, og vores verdner skilles påny.
Selvom han lover mig, at alt er godt,
så har jeg allerede læst faresignalerne midt i hans øjne.
Så uforklarligt og alligevel ren logik.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er jeg heldig?