If you never let go, you’ll never know

Der er fuld fart på livet lige i øjeblikket. Som jeg skrev om i mit tidligere indlæg, så er jeg lige nu ved at pakke mit liv i kasser, og det føles både rigtig dejligt og pisse skræmmende. Jeg går derfor rundt og skiftevis græder og griner her på matriklen, og jeg ved, at begge dele er nødvendigt.

Der er en stor sorg i at forlade sit hjem, samt at sige på gensyn til mennesker, man elsker, og som har spillet en stor rolle i ens liv de sidste par år. København har givet mig så mange oplevelser, gode som dårlige, der har gjort mig til et bedre mennesker, føler jeg selv. Dog ved jeg også med sikkerhed, at rejsen for mig her er slut. Jeg kan ikke rykke mig mere. Jeg har set dét, jeg skal. Oplevet dét, jeg skulle, og mødt de mennesker herover, som var nødvendige for mig og min udvikling som menneske. Jeg er mættet, og det er derfor at Jylland kalder på mig, selvom jeg ikke helt ved, hvad jeg skal endnu. Brikkerne er ikke faldt på plads, hvilket både er spændende og pisse intimiderende for mig, der ellers altid har en plan – men det behov har jeg måtte slippe.

Der er en stor glæde i, at jeg skal til noget nyt. At jeg skal starte forfra, og at jeg kommer tættere på min familie, når teltpløkkerne bliver slået i jorden i Jylland i stedet for København. Jeg glæder mig – det gør jeg virkelig. Men lige nu tror jeg bare, at jeg skal lade mig selv føle det hele. Tage det ind, og sige til mig selv, at alle følelserne vedrørende flytningen – sorg som glæde, frygt som optimisme, de er alle reelle, og skal alle ses. Så det gør jeg. Jeg byder følelserne velkommen, giver dem plads, og så er jeg i nuet. Jeg er lige her, hvor jeg skal være.

De sidste 5-6 dage i København er nu begyndt, og nu skal jeg bare være nærværende med de mennesker, jeg holder af. Være nostalgisk, i nuet og mest af alt, virkelig bare omfavne det hele. Så jeg giver slip, fordi jeg ved, at der er så meget godt i vente – og jeg glæder mig.

Så København, nu er det sidste udkald for at kaste din magi over mig inden afgang. There’s no way back, og det er lige præcis, som det skal være. <3