Hvor modig er du?

Nyt til spillelisten: Februar slutter af med manér!

Indrømmet: Jeg har været lidt sløv i betrækket til at opdatere jer med nyt til jeres spillelister. Musik er en stor del af mig, og jeg vil mægtigt gerne have, at musikken fylder mere på bloggen, men det kræver selvfølgelig, at der bliver udgivet musik, som jeg selv synes er værd at anbefale videre. Det har stået lidt stille med “my kind of jam“-sange i gennem februar – indtil i denne her uge. Derfor er jeg glad for nu at kunne dele 3 perler med jer, som jeg har skamlyttet til.


Moses: “Andreas” ft. Ericka Jane – “Overvældende Menneske”
Jeg har fulgt Ericka Jane siden hun var med i XFactor, og det har været vildt at se hende blomstre som artist, da der virkelig er sket meget med hende gennem de sidste par år. Nu er hun aktuel på Moses: “Andreas”‘ sang, hvor man får hendes vokal i en lidt mere øm udgave (og så endda på dansk), hvilket klæder hende helt vildt godt. Den her sang er klart min yndlings ud af alle udgivelser, som har været der i ugens løb.


L.I.G.A – “1 ud af 1 Million”
Jeg er kæmpe fan af Ihan og Nicky, som udgør L.I.G.A. Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med duoen (dengang trioen), da jeg jobbede hos pladeselskabet RE:A:CH, og de var alle sammen fandme bare så dedikerede, down to earth og hårdtarbejdende. Derfor banker mig hjerte højt for L.I.G.A, og jeg er helt solgt på deres nye lyd, som klæder dem afsindigt godt. Jeg glæder mig til at høre meget mere musik fra duoen på den kommende EP, der rammer senere i år.


Bibi Bourelly – “Sally”
Du har hørt Bibi Bourellys sange før – du ved det nok bare ikke. Det er faktisk Bourelly, der står bag Rihannas banger-hit “Bitch Better Have My Money” og sangen “Higher” på “Anti”, som Bourelly skrev på sølle 30 minutter (snak lige om at have talent!). Selv narcicist-kongen himself, Kanye West, var imponeret, og det er jeg egentlig også. Singlen “Sally” er optempo, men stadig fyldt med attitude og kant, som må siges at være den tysk sangerindes speciale.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor modig er du?