WHAT A NIGHT!

Hvad gør et menneske lykkelig?


Jeg elsker TedTalks. Det er nok en af min største overspringshandlinger her i livet, for når jeg først får trykket start på en enkelt video, så er der ret hurtigt gået 2 timer, fordi én video ledte til en anden, og så forsvandt min tidsfornemmelse.

Jeg elsker mennesker, der kan inspirere mig, røre mig i hjertet, gøre mig klogere på livet samt hjælpe mig med deres erfaringer til, hvordan jeg hele tiden kan forblive aktør i eget liv og få mest muligt ud af min tilværelse. Sådanne mennesker optræder der rigtig mange af i videoerne på TedTalks, og det er helt fantastisk, at én hjemmeside kan rumme så meget inspiration, motivation og livsbekræftigelse på samme tid.

Ovenstående video fra TedTalks var lidt af en øjenåbner for mig, hvilket er derfor, at jeg deler den med jer. Videoen lærte mig om noget fakta, som jeg inderst inde godt var klar over, men som nu er blevet bekræftet via videnskaben. Vejen til lykken er ikke i gennem rigdom og berømmelse, hvis du gik og troede det. Det handler tværtimod om de gode relationer.

Så tænker du måske “jamen, jeg er skam omringet af  en masse søde mennesker” – men selvom du er omringet af søde mennesker, er det ikke sikkert, at du er omringet af gode relationer. Den allerbedste relation kræver nemlig, at man ikke er konfliktsky, men at man derimod er ærlig og er sit autentiske-jeg. Uhyggeligt mange mennesker er i relationer, hvor de føler sig ensomme, trods de er omringet af mennesker. Følelsen af ensomhed opstår, hvis man føler, at man skal “lægge låg” på sig selv = Man er ikke sig selv tro, men pleaser bare andre.

Hvad er endnu mere fascinerende er, at følelsen af at kunne være 100% sig selv i sine relationer, giver så meget livskvalitet på sigt og bidrager også positivt til ens helbred – hvordan det er muligt? Det vil jeg lade den kloge, inspirerende professor i TedTalks-videoen berige dig om.

God mandag <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WHAT A NIGHT!