Nyt lir fra musikland

Første dag på ChriChri i morgen

debber

I morgen er det mandag. Men det er ikke bare hvilken som helst mandag for mig, for i morgen er den mandag, hvor jeg starter hos ChriChri – og jeg eddermame så spændt, at jeg næsten er nervøs for, om jeg overhovedet får noget søvn i nat, fordi mit adrenalin allerede pumper i stride strømme, og så er mine sommerfugle i maven også helt ustyrlige. Skulle søvnstrejken slå til, pga. “alt for meget af det gode”, så findes der heldigvis superhelten kaffe, som jeg kan ty til med jævne mellemrum på dagen – meeeenææh, man vil jo gerne komme første dag og gøre et killer-indtryk uden poser under øjnene og skrantet krop, så jeg krydser fingre for en masse søvn, så jeg oser af overskud.

Jeg elsker følelsen af at skulle starte på et nyt kapitel i mit liv. Følelsen af at skulle åbne nye døre, der leder til nye, spændende, endnu uopdagede steder.

Derudover har jeg taget mine forbehold, og på bedst mulige vis sørget for, at jeg får en god start på dagen, uden stress og jag. Så jeg har allerede fundet tøjet frem, jeg skal have på, og så har jeg såmænd også allerede pakket min taske, så jeg er good to go. Penalhus, lyserød mappe (selvfølgelig – you know me), farver til brainstorming, notesbog, og jeg skal komme efter dig. Jeg er total dengset på det område, og jeg digger det! Jeg glæder mig så meget til, at jeg skal ind på redaktionen og nørde. Når jeg nørder, så er jeg i mit es – og jeg elsker, når jeg er i mit es, for der føler jeg mig fri og stormende entusiatisk og glad.

Grejet er i orden, madpakken venter i køleren og humøret koger på sit højeste.
They better be ready, ’cause I sure as hell am! 😉

4

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyt lir fra musikland