En begyndelse med en åben slutning

I går skete det. Underskriften blev sat på papiret, og jeg er derfor pr. 1 august ikke andelsejer længere. Det føltes både befriende og sorgmodigt. Lidt som om, at hele den her beslutning om at flytte, den blev omsider til virkelighed, og det føles fandme vildt. Tingene er gået så vanvittigt stærkt, at jeg bare har måtte holde tungen lige i munden, for at kunne følge med. Dog føles det stadigvæk så rigtigt, trods jeg ikke rigtig ved, hvad der skal ske, andet end at jeg skal være bosiddende hos min mormor og morfar, indtil jeg ved, hvor jeg skal være.

Lige nu er alting i mit liv virkelig oppe i luften, og det meste af tiden er det fucking fedt. Jeg er lidt høj over, at jeg har givet slip på planlægningen, og bare flyder med livet og følger min mavefornemmelse. Det er jeg faktisk blevet rigtig god til, efter jeg har gået på RecreateYou, det der med at følge min mavefornemmelse, hvilket er en kæmpe gave, for så handler jeg hele tiden i samklang med mig selv.

Jeg glæder mig til alt det nye – det gør jeg virkelig. Men samtidig har jeg også en følelse af noget sorg, hvilket uden tvivl er uundgåeligt, når man lukker et kapitel i ens liv – også selvom man ved, at det er dét rigtige, man gør. Jeg elsker København, og selvfølgelig kommer jeg til at savne storbyen og alle de dejlige mennesker, jeg har haft i mit liv de sidste par år. Følelsen af at skulle starte forfra er både frygtindgydende og skøn. Det føles virkelig som i den der Tina Dickow sang, hvor hun synger: “There no beginning like an open ending“, for det er sådan, at jeg faktisk har det lige nu. Landet ligger åbent, og lige nu skal jeg bare lige fordøje, at det her sker. Jeg flytter. Mit liv skal i kasser, og jeg skal bo i Jylland. Det er surrealistisk stadigvæk, men jeg glæder mig til at tage det store spring ud i det uvisse.

Det er sjovt med livet, ik? Man kan tro, at man har regnet det hele ud, og så alligevel på en måned kan man ende på et nulpunkt, hvor alt er vendt på hovedet. Det er random as fuck, men samtidig lidt rart, at man ikke kan “regne det hele ud”. Så lige nu glæder jeg mig bare til at se, hvad der skal ske videre frem, og at se, hvor min mavefornemmelse bringer mig hen. Spændende? – Count on it!