Vil du møde din eneste ene?

Hvis der er noget, som jeg elsker, så er det at bruge tid på at se videoer fra Ted Talks. Inspirerende, spændende videoer, der får min spirit sparket helt høj, samt får min motivation til at blomstre i en lige så rasende fart, som når vintergækker får snerten af foråret er på vej, og kigger op fra under jordens overflade.

I dag fandt jeg ovenstående video, der i den grad handler om kærligheden til sig selv, og hvorfor den er så fandens vigtig, når vi dater. Tracy McMillan snakker om det her hul i maven. Et hul, som størstedelen af os uden tvivl kender, fordi den stammer fra den nagende frygt for at blive forladt, når vi nu endelig har fundet ham, som vores hjerne hvisker til os er lykken, og som hjernen finder helt ideel og perfekt for os – også selvom det måske ikke er tilfældet, hvis vi nu kunne observere os selv udefra. Dog er det ikke vores hjerne, som hvisker til os i denne situation – det er vores ego.

Det er ingen hemmelighed, at når man ikke elsker sig selv, så bekymrer man sig laaaangt mere om, hvad der foregår over i andres hoveder, kontra hvordan man selv har det i ens eget hoved. Man kan tage sig selv i at tænke usikre tanker på dates, alla: “Synes han at jeg er spændende nok?”, “Tænker han mon, at jeg er pæn i det her tøj?” og “Hvis jeg nu gør det her for ham, så kan han da helt sikkert lide mig, fordi han ser hvor sød, jeg er!” – alle de her dumme tanker, der kredser rundt, bare fordi frygten for at blive forladt er så altoverskyggende, hvilket gør, at vi konstant er på overarbejde, fordi vi lægger et pres på os selv om, at vi skal leve op til noget, hvis vi skal fortjene kærlighed. Det skyldes igen vores drænende ego, den bloody mother fucker, der kan få os til at tænke de mest ukærlige tanker om os selv. Tanker, som ikke er sande, men som stammer fra en frygt, der er placeret inde i os, og som vi oftest kan fornemme sidder lige ved solar plexus.

I sidste ende kan du kun blive forladt, hvis du vejer og måler dig selv i øjnene på andre. Som Tracy også nævner i hendes oplæg, så begyndte hun så småt at date igen efter hendes sidste skilsmisse, da hun havde lært at give ubetinget kærlighed til sig selv, for den hun er. Det havde den effekt, at da hun begyndte at date igen, kunne hun nu fokusere på, hvordan ham, hun datede, fik hende til at føle, imens daten fandt sted, i stedet for at fokusere på, hvorvidt ham, hun datede, kunne lide hende eller ej – for hun havde ikke brug for, at han skulle kunne lide hende, når hun godt kunne lide sig selv. Hun havde brug for en, der kunne lade hende bevare den gode følelse, som hun havde fået stabiliseret i hendes krop, samt give hende den kærlighed, hun nu havde lært at give til sig selv – intet mindre!

Man burde ikke samle på mennesker, der bekræfter ens frygt for ikke at være god nok, for tro mig – at bekræfte sig selv i, at man ikke er god nok, er vi selv verdensmestre i, hvis det er dét syn, som vi har på os selv. Når vi ikke selv synes, at vi er gode nok, tiltrækker vi desværre også mennesker i vores liv, der bekræfter vores frygt i denne fordom. Derfor er det så fandens vigtigt, at vi elsker os selv helt ud til vores flossede negle og vores rødlige næstetipper, så hele verden kan se, hvordan vi vil bæres frem, og vi på den måde tiltrækker de rigtige mennesker i vores liv, der beriger os yderligere, i stedet for at fodre vores frygt.

Så hvis du vil møde din eneste ene, vil jeg råde dig til at finde dit bedste spejl og beundre dig selv i det. Dét, du har ledt efter, har været foran snotten på dig all along. <3

Og så er der vist bare tilbage at sige: SE oplægget med Tracy McMillan – også selvom du måske er skeptisk. Hendes historie er et fantastisk indspark, og Tracy tager dig med storm med hendes åbne og ærlige hjerte.