Er du en blindebuk i dit liv?

Du kender det sikkert godt. Du sidder og snakker med nogle dejlige mennesker, du holder utrolig meget af, om en situation i dit liv. Snakken går, og en af dem nævner en situation, der minder om den situation, som du står i i dit liv lige nu. Vedkommendes situation endte ikke, som denne havde forestillet sig, og nu advarer personen dig derfor imod, at udfaldet kan ende skidt for dig. En anden i forsamlingen joiner sig om denne mening, fordi også denne person har oplevet noget, der minder om den situation, du nu står i, og det var heller ikke drømme-udfaldet, at denne havde oplevet. Du sidder derfor nu med en skepsis omkring en situation, som ikke er din, og den skepsis LARMER!

Sagen er nemlig den, at inden du havde denne snak med disse dejlige mennesker, havde du en ro i maven. Nu står du pludseligt med en flad fornemmelse og en følelse af uro – hvad skete der lige?

Der sker det, at du har adopteret de skeptiske stemmer fra de andre, du har snakket med. Disse stemmer sidder nu og råber et eller andet sted inde i dig, og får dig til at tvivle. Har du været naiv? Er det virkelig dig, der simpelthen bare har stirret dig blind, og har overset konsekvenser, som du burde være opmærksom på? Du vil jo gerne beskytte dig selv, men din mavefornemmelse havde bare været så god indtil nu – så hvem har ret: Mavefornemmelsen eller de skeptiske stemmer? I’ll tell you….

Hvis du kender det beskrevet scenarie, så er der to tanker, jeg vil dele, fordi jeg netop selv har funderet over dette tema i dag, omkring hvordan andre menneskers skepsis kan virke som et bind for vores øjne, der gør os til en blindebuk i vores eget liv. Jeg har tænkt….

1. Folk, der prøver at belære dig via. deres egne erfaringer i livet, gør det af ren kærlighed. Hvis disse mennesker har oplevet en form for sorg eller nederlag i deres liv, ved at stå i et scenarie, der minder om dit, så gør disse mennesker ofte det mest menneskelige – de projicerer deres egne historier over på dig, og deres frygt kan derfor hurtigt smitte, og derfor flyde over i din historie, hvis ikke du er vågen og opmærksom på at lave en skillelinje, der hedder: Det her er mit liv, det der er dit liv.
Vi vil så gerne beskytte mennesker, vi elsker, fra at blive såret, men sagen er den, at nogle gange kan man gøre mere skade end gavn, når man kaster med skrækscenarier og frygt. Hvis man sidder med en god mavefornemmelse omkring en situation, og folk skyder det ned, så føler man sig virkelig sårbar, blottet og til tider misforstået.

Her snakker jeg selvfølgelig ikke om, hvis man er i dårlige forhold/relationer, gør skade på sig selv eller benægter ens skadelige omstændigheder, hvis det er her, at man er i livet – for så er det altid en god ide at tage imod en håndsudrækning, for at komme tilbage til en glad og rolig tilstand. Jeg snakker derimod om, hvis du fx. har sagt dit job op, og ikke endnu ved, hvad du skal bagefter, og folk så begynder at fortælle dig skrækscenarier om, hvor forfærdeligt, at det kan ende, at du ikke har en plan endnu. De referer måske endda ligefrem til, at du burde være glad for dit job, og at du burde beholde jobbet, indtil du har et nyt ved hånden. Du hører på de dejlige mennesker (og deres skepsis), men din mavefornemmelse havde bare været så god ift. at sige op, selvom du ikke har en plan – men tager du nu fejl?
– NEJ, du tager ikke fejl, fordi du er kaptajnen i dit liv, og du kender derfor meget bedre din destination, end andre gør. Er din mavefornemmelse reel, og synker dit hjerte mere og mere ned i maven, jo mere du går på arbejde, så skal du selvfølgelig ikke være der. Så skal du følge den der mavefornemmelse, fordi det ikke er alting i livet, der kan planlægges. Hvem ved – måske kommer drømmejobbet 5 dage efter, og så har du gået og bekymret dig for ingen verdens nytte. Det handler om at stole på livet, som jeg før har snakket om her på bloggen.

Et andet scenarie kunne også være, at du dater en. Du er virkelig blevet ramt lige i hjertet på den gode måde, og vil derfor gerne dele alle de her fantastiske følelser, der er i din krop lige nu, fordi sommerfuglene næsten basker så meget, at du føler, at de kommer ud af maven på dig. Du møder smil fra de dejlige mennesker, men du møder også en skepsis, der hedder “pas nu på!“. Men hvad betyder den skepsis overhovedet? – Vi skal da turde at gå ud på vippen, for at vi kan hoppe i vandet. Og måske gør det pisse ondt, når vi rammer vandet, men hvis vi aldrig tør gå derud, så finder vi jo aldrig ud af, om vi kan lave det perfekte spring fra vippen – for hvem ved, måske slår vi os slet ikke, men laver det her perfekte spring, som giver adrealin-kick og den der “happy-go-lucky”-feeling, selvom andre ikke oplevede disse følelser, da de sprang. Måske skal vi lave mange af de spring, før det lykkes, men vi er nødt til at turde, og vi er nødt til at lytte til vores egen mavefornemmelse, når vi gør det. Ikke frygt, ikke andres historier, ikke begrænsningerne, som dit hoved oftest kører på repeat, men derimod den der lille stemme inde i dig, der udspringer af din mavefornemmelse, der desuden godt ved, hvad der er i gærde, når noget er i gærde – og du ved, lige så godt som jeg, at fornemmelsen sjældent tager fejl, men at vi bare, nogle gange, overhører den, fordi vi lytter til støjen i stedet for.

2. Bare fordi andre mennesker har haft en dårlig oplevelse med et scenarie, der minder om dit, så er det ikke ensbetydende med, at hvad der var udfaldet for dem, bliver udfaldet for dig – simpelthen fordi, at mennesker er forskellige. Vi ser verden forskelligt, oplever verden forskelligt, og analyserer verden med vidt forskellige briller på. Derfor skal vi stole på os selv. Stole på, at vi godt selv ved, eller kan finde frem til, hvad der er bedst for os. Jeg siger ikke, at man aldrig skal spørge folk til råds, men jeg siger bare, at hvis man gør det, skal man også vide med sig selv, at deres historie ikke er lige med din. Deres historie er deres, imens din er din. Det er vigtigt, at man bliver på sin egen banehalvdel, og tager udgangspunkt i sig selv, når der skal tages store livsbeslutninger eller omrokeringer i dit liv.

Det var såmænd bare det, jeg havde på hjertet i dag. Intet surt opstød, men derimod bare tanker, der har sat inde i hovedet på mig. Jeg tror, at mange mennesker kender følelsen af at blive smittet med skepsis. Det gør jeg i hvert fald i den grad selv, og jeg har først lært at blive bedre til at sortere i doseringerne af skepsis, efter jeg er startet på RecreateYou. Jeg siger ikke, at selv er perfekt til ovenstående, men det håber jeg, at jeg bliver, da jeg gerne selv vil være “the master of my faith, the captain of my soul”. Hvis skuden skal vendes ift. til noget som helst i mit liv, så skal det være pga. min egen mavefornemmelse, og ikke pga. andre folks frygt – and to be honest? Jeg vil så meget hellere fortryde noget, jeg har gjort, end noget, som jeg aldrig fik gjort – men min erfaring er ligeledes den, at jeg sjældent fortryder de ting, som mavefornemmelsen guider mig til. Tværtimod!

Det var lidt mandagstanker fra mig. Jeg håber, at du er vågen og føler verden med dine egne fornemmelser i kroppen, i stedet for at være blindebuk. <3.