En Bip Biiip BIIIIIIIP-Dag!

I kender dem sikkert godt… De der dage, hvor man mildest talt tænker på, om der har sat en eller anden voodoo-dame et eller andet sted i verden, og kommet nåle i en dukke, som ligner en, fordi alt man rører ved bliver til fuck ups, pinligt eller bare rigtig dumt. Jeg snakker selvfølgelig om first world problems! De små problemer, som folk i ulandene ville grine over, hvis de havde – men som os mere priviligerede mennesker bruger energi og krudt på. Eller, det gør jeg i hvert fald, når de hober sig op på den måde, som de har gjort i dag.

I dag har jeg formået at opleve følgende first world problems:

– Jeg har tabt havregryn ud over hele mit køkkengulv. Behøves jeg at kommentere yderligere på, hvor irriteret jeg var, samt hvor meget jeg bandede, da det skete?
P.s. bandeord er så fucking lækre at råbe højt, når man er frustreret – jeg får det altid så meget bedre (Debbie-havnearbejder).

– At tabe foundation på min yndlingstrøje, som jeg ellers havde besluttet mig for at tage på i aften til premieren på musicalopsætningen “Hotel”, som min bedste veninde er en del af… For. Fuck. Sake!

– Og da jeg ville skifte foundationplet-trøjen, og små irriteret smider den af mig i stuen, for at gå ind i mit walk-in-closet, passer det med, at en af mine mandelige naboer går forbi mit vindue, og ergo ser mig i min slidte, afblegede BH. Så der stod jeg så…. “HEJ NABO – Undskyld at jeg er så distræt, at jeg glemmer at klæde mig ordentligt på!”. Så typisk mig at være så meget oppe i mit eget hoved, at jeg slet ikke tænker over, hvad fanden jeg egentlig har gang i imens. Damn.

– Mit køleskabet lugtede virkelig mærkeligt, og jeg forstod vitterligt ikke hvorfor, da jeg ellers er meget pernitten med, at ting skal smides ud, så underlige lugte netop ikke opstår. Efter at have fået mit Sherlock Holmes-jeg i gang i køleren, opdager jeg til min rædsel, at der er en næsten blå broccoli i min nederste køkkenskuffe, som havde gemt sig helt inde bag ved. IGEN; Hvis man (JEG!) var knap så distræt, så havde man (JEG) MÅSKE været mere opmærksom på, hvor jeg havde placeret ting i køleskabet. Min næse tilgiver mig ikke just foreløbig, tror jeg…

– Har jeg skulle købe toiletpapir, hvilket jo egentlig er meget normalt, men som jeg virkelig hader – hvorfor aner jeg ikke. Jeg tænker inden købet: Jeg tager da bare en lille diskret pakke, som jeg kan gemme i min taske. Der var så kun jumbo-pakkerne tilbage (selvfølgelig). Så der gik jeg så – hånd i hånd – med mine mange toiletruller i en kæmpe, lyseblå indpakning, der ikke var til at overse i bybilledet. Anders Hemmingsen ville have haft frydet sig over det syn.

– Tage et kongegodt selfie af mig selv, hvor jeg for en gangs skyld smiler med åben mund, for så at opdage, at min tænder var fyldt med rugbrødskrummer – ting der ellers aldrig sker, men som selvfølgelig sker i dag. Men hurra for selfies, sådan jeg opdagede det, inden jeg skulle ud af døren. Kunne I ikke lige se mig stå der til premieren og storsmile, imens alle fik lidt ondt af “hende der med krummer imellem tænderne”, der smilede konstant, som en lalleglad idiot (mest fordi jeg er sååååå stolt af min veninde!!).

Alt i alt så har i dag overhovedet ikke gået som planlagt, men når jeg læser listen i gennem, så griner jeg også lidt af mig selv..lidt….Nogle gange ville jeg ønske, at jeg kunne se mig selv udefra – jeg tror virkelig, at jeg kan give Nynne (red. Nynnes Dagbog) kamp til stregen, hvad angår distræthed, dårlige vaner og frustrationer.

Nu vil jeg prøve at nå helskindet frem til musicalpremieren, undgå at gøre noget pinligt imens jeg er der, samt nyde en (forhåbentligt) god aften.

Husk – selvironi er det bedste våben imod mange ting.. Specielt dage, der ikke går helt som planlagt! 😉