Lige nu og lige her

Den traditionelle “Et nyt år, en ny mig”-ambitioner

2016

Indrømmet! Jeg har da nok været en af dem, der før hen var lidt for god til at lave nytårsfortsæt, som jeg ikke kunne holde, men intentionerne har altid været gode, når det endelig var. Jeg har altid haft noget med motion på min liste, hvilket tit resulterede i en anelse dårlig samvittighed, fordi man i nogle perioder gider at motionere mindre end i andre perioder, hvilket helt sikkert også har noget med ens tidsskema og overskud at gøre. Derfor har jeg undladt at sætte motion på listen i år, men tværtimod har jeg lavet en liste over ting, som jeg er ret sikker på, at jeg kan overholde.

1. Rejse mere, fordi at rejse er at leve, siger de.
Jeg har ikke altid været super god til at rejse. Måske fordi, at det ikke er noget, som vi ikke har gjort så meget i i min familie, og derfor er jeg lidt “bagud” med hensyn til rejsefeberen. Dog vil jeg gerne lave om på dette, og derfor har jeg sat tre destinationer ind i min 2016-plan, og besluttet mig for, at hvis ingen kan tage med på mine rejser, så tager jeg selv afsted. Måske ville det endda give noget mere for mig selv, det der med at tage afsted selv. Der er noget helt specielt ved at rejse på egen hånd. Det er i hvert det, som jeg erfarede, dengang jeg flyttede selv til London i 2012.

2. Lære et nyt sprog, – fordi hey, why not?
Mit engelske er blevet gennemprøvet som bare fanden på min bacheloruddannelse, men det er også dét, som jeg kan sprogmæssigt udover mit danske. Jeg havde tysk på handelsskolen, men idet at sproget aldrig fik min interesse, blev det aldrig rigtig en succes, desværre. I julen havde min fætter besøg af en ven fra Italien, som kunne (hold lige fast) hele 5 sprog, hvilket imponerede mig helt vildt. Indtil det slog mig, at jeg da bare selv kunne gøre en indsats for at lære et ekstra sprog eller to. Derfor har jeg nu sat mig for, at jeg i efteråret 2016 skal lære et nyt sprog, som enten skal være fransk, spansk eller italiensk, da disse sprog er helt vildt smukke. Jeg vil ikke lære et nyt sprog, fordi jeg skulle bruge det professionelt, men nærmere bare for at nørde en smule – det kan jeg nemlig godt lide at gøre. I’m neerdy like that.

3. Blive bedre til at lave mad, fordi mit distræte-jeg bliver forvirret bag gryderne.
Hvis der er noget, som jeg selv finder en smule uoverskueligt og skræmmende, så er det madprojekter. Jeg ved ikke hvorfor, men et køkken og jeg har bare aldrig været de bedste venner. Måske fordi, at det der med at have køkkentjanser bare ikke var en del af min barndom, da mine forældre gerne selv ville lave mad. Ikke at mine forældre skal beskyldes for min lackende køkken-kompetencer, for jeg kunne jo bare selv have begyndt at udvise interesse for madlavning da jeg blev ældre, men det blev aldrig tilfældet. Dog gør jeg noget ved det nu, da mine manglende evner og overblik på køkkenbordet irriterer mig en smule. Der er jo ikke noget federe, end at kunne invitere dejlige mennesker til lækker mad. Så there you have it – der skal knokles bag gryderne.

4. Fotografere mere, because I bloody love it.
Hvis der er noget, som kan gøre mine øjne lykkelige, så er det smukke billeder. Smukke, detaljerige billeder, hvor der er kælet for det perfekte motiv. Generelt er jeg ret vild med billeder, og det er også derfor, at Instagram uden tvivl er min all time yndlings app, hvad angår sociale medier. Jeg tror på det her med at fortælle sin historie gennem billeder giver så meget mere karakter og dybde, og derfor vil jeg gerne have flere billeder til at dokumentere mit liv, som jeg kan kigge tilbage på, når jeg engang bliver gammel og nyde synet af.

5. Være mere i nuet, fordi jeg planlægger aaaalt for meget.
Jeg er verdensmesteren i en planlægge, og skriver alt ind i kalenderen. Problemet er bare, at så laver jeg måske en aftale med nogen på en specifik dag, og når jeg så når til denne aftalte dag, ville jeg ønske, at jeg ikke havde lavet aftalen, fordi jeg ikke har lyst alligevel. Jeg misunder folk, der kan tage alting på gefühlen, fordi det virker så meget mere overskudsagtigt end at skulle skrive ting ned hele tiden. Ikke at jeg ville kunne leve 100% uden en kalender, men lidt mindre kalender og lidt mere spontanitet ville være okay for mit vedkommende. I den ombæring skal jeg også lære at være mindre på de sociale medier (selvom jeg elsker at nørde det), og være mere til stede i verden. Jeg tror, ubevidst, at jeg går glip af rigtig mange ting, fordi jeg sidder med hovedet nede i skærmen på enten min telefon og computer, og det vil jeg gerne ændre på.

6. Finde mit drømmejob, fordi hvad er man egentlig ude?
Steve Jobs sagde altid, at hvis man ikke havde fundet det, som man brændte for, så skulle man fortsætte med at søge. Jeg brænder for musik, sociale medier, kommunikation og kreativitet – så at kunne arbejde med disse ting, det er et brændende ønske, som jeg har. Hvorvidt det bliver en realitet, det håber jeg at 2016 kan løfte sløret for. Mit mål er i hvert fald at finde det arbejde, som jeg elsker – hvor end det er henne.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lige nu og lige her